Der vil altid være en tom stol, der hvor du sad
For du skulle ud, ud i livet, ud at blive væk
Men du kom aldrig tilbage
Var det det, du mente, du skulle nå?
Var det det liv, du mente, du skulle have?
Og i lokalet klinger “Husk at blive til noget men også til nogen” hult nu
Der høres kun en kakofoni af bristede drømme
og en fremtid uden dig
Nu kan jeg aldrig tage tilbage til det sted, hvor jeg var de tre bedste år af mit liv
Som en svag erindring fra et andet liv
Af frygt for at køre under den bro hvor du hang
Alt bliver lydløst
Alt bliver mørkt
Vi er alle monstre og helte
Alt bliver tavst
Alt det drukner
Vi er alle små lysglimt
Der vil altid være en tom stol der hvor du sad
Hvorfor – hvorfor?
“I think all of us are always five years old in the presence and absence of our parents.”, Sherman Alexie