månen falder
uden styrke
livløs ned i dybet
mod en cirkel
i tågedisens sølvskær
og forsvinder
Nattens gråd
hænger ved endnu
mens lyset svinder hen
Som et bål
Der ganske stille,
Ubemærket, brænder ud
“en ed vi svor
henover ilden
svigtet og nu glemt.
kun tomhed
hvor du før lå
kun mørke
når natten falder på”
ni stærke fimbulsange
minder fra en svunden tid
en drøm om dig og mig
der langsomt visner bort
så farvel til lyset
nu hvor mørket falder på
farvel til verden
nu hvor jeg ser dig gå
kun tavshed
når mit hjerte slår,
tomhed og mørke,
og drømme der forgår
stjerner daler
lydløst ned
kun mørke er tilbage.
Hvor du dansed’ før
Er nu en heksering
Jeg aldrig kan betræde.
Et sår i hjertet
Fra en mistelpil
Jeg falder om
alene
“en ed vi svor
henover ilden
svigtet og nu glemt.
kun tomhed
hvor du før lå
kun mørke
når natten falder på”